Tagterrasse

Ansvarlig

Erik Plejdrup
Direktør, salg og projekt
Salg: tilbud@acstaal.dk
E-mail: ep@acstaal.dk
Telefon: +45 2689 2000
AC-Stål A/S gør din tagterrasse komplet!
Hvad er en tagterrasse?
En tagterrasse er en udendørs terrasse, der er placeret på toppen af en ejendom.
Det kan fx være ovenpå taget af et hus med fladt tag, som en del af et enfamiliehus med hældning på taget eller på taget af en af storbyens mange lejlighedsejendomme.
Hvad er fordelen ved en tagterrasse?
En tagterrasse giver uanede muligheder. Det kan være, at du ønsker at forlænge dine sommeraftener på terrassen eller indtage morgenkaffen i det fri, alt imens du nyder solens stråler og udsigten over byen eller haven fra tagterrassen.
Med sin høje placering i terrænet skærmer tagterrassen dig også for alt for mange nysgerrige blikke, når du soler dig. Bor du i byen kan tagterrassen være din lille oase, der bringer en bid af naturen ind i dit storbyliv.
På tagterrassen kan du skabe dit helt eget personlige rum med smukke blomsterkrukker, planter og møbler, men der er heller intet til hinder for, at du kan give dig i kast med din egen tagterrasse-køkkenhave.
Hvad er formålet med et rækværk omkring tagterrassen?
Et rækværk omkring tagterrassen skal forhindre, at du eller andre falder ned fra tagterrassen og kommer alvorligt til skade. Et rækværk rundt om tagterrassen er derfor et lovkrav og en del af bygningsreglementet. På Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside kan du læse meget mere om myndighedskrav til værn http://historisk.bygningsreglementet.dk/br10_04_id54/0/42.
Nyttig viden, når du har besluttet dig for at bygge en tagterrasse
At bygge en tagterrasse kræver altid byggetilladelse fra kommunen. På kommunens hjemmeside kan du finde mere information om de retningslinjer, der gælder for etablering af tagterrasser, herunder standardstørrelser og anbefalinger for udformning og placering. Det er vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i lokalplaner, servitutter og fredninger, men ofte skal naboer også høres, inden ønsket om at etablere en tagterrasse på et givet sted kan blive til virkelighed.
AC-Stål hjælper dig med at gøre dine tagterrassedrømme til virkelighed
Sammen med din håndværker eller hovedentreprenør hjælper vi med at realisere din tagterrassedrøm, idet vi har specialiseret os i at levere de bærende stålkonstruktioner til tagterrassen og rækværkerne, der omkranser tagterrassen.
AC-Stål tilbyder et bredt udsnit af rækværker og bærende stålkonstruktioner til tagterrasser i elegant design
AC-Stål fremstiller forskellige typer rækværker i elegant design, hvoraf nogle er monteret med håndlister i hårdttræ (se mere under Rækværker).
Vi er certificeret leverandør af rækværk og værn
Vi leverer og monterer rækværk og værn i rør og fladstål til fx altaner, kældernedgange, griff, franske værn, spanske værn, ud- og indvendige trapper, tagterrasser og sikkerhedsrækværker. Vi fremstiller vores rækværker med vandrette eller lodrette udfyldninger – massivt, af hulplade eller i glas. Vores håndlister udføres i både stål og rustfrit stål. Alle vores rækværker og værn udføres af certificerede svejsere.
Vores rustfrie rækværker
Vi fremstiller rustfrie rækværker i vores separate rustfrie afdeling, hvor vi producerer rustfrie produkter, tyndpladebearbejdning og andre produkter særligt til industrien. AC-Stål er certificeret efter DS/EN 1090-1 EXC1, EXC2 og EXC3. Se mere om vores CE-mærkning her »
Materialer, der indgår i vores værn og rækværk
- S235 – S355
- Rustfrit stål
Overfladebehandlinger
Vi overfladebehandler rækværker og værn helt efter jeres ønsker og krav til overflade, udseende og holdbarhed.
Læs mere om vores overfladebehandlinger her.
Dine fordele, når du handler med AC-Stål
- Vi vægter kvalitetssikring i arbejdet højt og er certificeret efter DS/EN 1090-1 EXC1, EXC2 og EXC3.
- Vi er din sparringspartner i projekter – og træder gerne til tidligt i processen.
- Vi tænker i merværdi for dig som kunde, så du får det bedst mulige udbytte hver gang.
- Vi tager os gerne af monteringen af dit rækværk og værn, hvis det ønskes.
- Vi tager os af dialogen med rådgiverne, så du kan passe dit arbejde.
- Vi har en fast stab af kompetente ingeniører til beregninger af landeprojekter.
- Vi sætter en ære i at overholde aftalte leveringstider. Vi benytter langtidsplanlægning i produkter og montage – så vi er sikre på, at vi kan efterleve aftalte deadlines.
Find inspiration til din kommende tagterrasse ved at zoome ind på billederne nedenfor. Du kan forstørre billederne ved at klikke på dem
© ac-staal.dk – byggeri – Rækværker – Tagterrasse